Uge 22: Nils Poulsen & Combo 73 - "I en bedre verden"


Old school på den fede måde ...

Sådan noget musik laver de da ikke mere - jo heldigvis …

Nils Poulsen & Combo 73 dukkede pludselig op i mit Facebookfeed med videoen til singlen ”Høj Himmel”. Det er sjældent, jeg falder for ny musik i ét hug. Som regel kræver det flere tilløb. Men her vidste jeg bare instinktivt, at den plade skulle jeg have. Måske var det tekstens lidt skæve hyldest til sommeren, måske var det den skønne old school-instrumentering med Hammond B3 og bassen, der lige får lidt ekstra volumen, da den laver et fill.

Jeg anede ikke noget om Nils Poulsen, men lidt googleri ledte mig på sporet af et par plader, han havde lavet i 90’erne. Dengang skrev han på engelsk, og jeg fik hentet Billy Cross-producerede ”Return From Zombie Beach” fra 1992 hjem via Discogs. Et album, der mindede mig en del om de plader Steve Earle lavede på samme tid. Ikke plagiat – men i den samme tradition. På Gaffa kunne jeg læse mig frem til, at han havde lavet en kritikerrost opfølger i 1999, stadig på engelsk.

Hvad han har beskæftiget sig med i de mellemliggende år, aner jeg ikke, men det virker som et comeback, når han her i 2017 dukker op med en dansksproget plade. Så forventningerne til det nye album, ”I en bedre verden”, var høje.  

Pladen blev bestilt med virkelig old school-tillid som ekstra gevinst. Jeg skulle sende en sms til Nils med min adresse. Og så skulle jeg sende 100 kroner den anden vej pr. mobilepay, når pladen ankom. Den slags bliver man da helt glad af. Der er så rigeligt med mistro i verden og pengebegær. 100 kroner for ti splinternye sange på en cd? Det er jo et røverkøb.

Omfanget af røverkøbet blev først for alvor kendt, da cd’en ankom. Det viste sig, at Combo 73 dækker over fine musikere som Dan Hemmer på Hammond B3 og Assi Roar på bas. De andre er også fine, men dem kendte jeg ikke før.

Heldigvis lovede singlen ikke noget, som pladen ikke kan holde. Stilen holder hele vejen igennem. Det er god, solid sangskrivning med noget på hjerte, og det er et yderst velspillende band, der uden nøkker får skibet sikkert i havn.  En hurtig, effektiv Stratocaster-solo uden alt for mange dikkedarer er altid kærkommen. Det funker jo. Det swinger fedt, og det klæder Nils Poulsens ukomplicerede, fine tekster formidabelt. Dan Hemmers formidable Hammond svøber sangene ind i ren vellyd.  

Sådan noget musik laver de da ikke mere? Jo, heldigvis. Det er musik, der minder mig om både tidlig CV Jørgensen, Stig Møller, Steppeulvene – og ”Ingen steder fra” kunne være en fin ballade på en Love Shop-plade.    

Enhver plade bør jo have en vals, og "Det vandrende træ" runder pladen fint af på Dylansk manér og med Lone Selmer på smuk, supplerende vokal.

Du kan følge med på Nils Poulsen & Combo 73's Facebook-side.



Se også videoen på Facebook til "Ved Klinten" via dette link.





   

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Livsglæde på livstid

Uge 7: Bjørn Fjæstad - Du kender intet til mig

Min crooner på Samsø