Et bløddyrs bekendelser

What's the sound of one hand clapping? Jeg var HIFI-Klubben i 1990 for at få en ny pladespiller. En Rega Planar 2. Det var altid en oplevelse at besøge Aarhus og HIFI-Klubben dengang. Min brors base, 45 km nord for vores fælles fødeby, Horsens. Det var som at besøge storbyen dengang, hvor Horsens handelsmæssigt og kulturelt var temmelig tilbagestående i forhold til storebror i nord. Jeg havde ikke noget kendskab til Van Morrison. Men jeg havde en anmeldelse i baghovedet, muligvis fra mine forældres morgensavis Jyllands-Posten, der postulerede, at Van the Man altid var et behageligt selskab. Og hvem har ikke brug for at være i godt selskab? Jeg købte Enlightenment i HMV-shoppen, så der var frisk vinyl til min nye Rega. Det skulle vise sig at være den optimale indførsel i Morrisons univers. Hvilken lyd! Den plade fik mit anlæg til at lyde som en halv million. Alle de lag, der er afstemt så fuldstændig perfekt og smagfuldt i forhold til hinanden. Tag bare "So Quiet In H

Ugens album - uge 7 Bjørn Fjæstad: Du kender intet til mig Freelas/Fjæstad 2016 Visse plader tager tid at blive lukket ind i. Man skal gøre sig fortjent til dem. Når det så lykkes, er det til gengæld en nærmest livsbekræftende oplevelse - at det, man ikke forstod så meget af for få uger siden, pludselig virker som ren logik. Når forståelsen af musikken går fra et teoretisk til et instinktivt niveau. Det er næsten som at forstå et nyt sprog. Sådan en skive er Bjørn Fjæstads solodebut for mig. Men jeg er også et dovent vanedyr. Det bliver man let, når huset er fyldt med rumsterende unger og evige afbrydelser. Det er svært at fordybe sig, sådan for alvor. Jeg har ikke magtet at læse en hel bog i årevis. Når det gælder musik, vælger jeg som oftest det, der virker. Det, jeg kender. Jeg ved, at David Bowie var et geni, og en dag skal jeg dybere ned end hans FM-venlige hits. Jeg var tæt på med Lazarus, men titelnummeret fra Blackstar krævede for meget. Til gengæld er det nemmere at

Ugens album - uge 6 Lasse & Mathilde: Lasse & Mathilde CBS 1977 Jeg besøgte Stuk Ranch i 2013. Det lyder som en lokalitet i USA med kvæg og skråtyggende cowboys, men det er såmænd bare et tidligere pladestudie på bøhlandet ved Nibe, etableret omkring 1976 af musikentreprenøren og dansktopsangeren "Country Palle" Juul. Det var hos Palle, at bl.a. Niels Hausgaard, De Gyldne Løver, Fisker Thomas, Lars Lilholts Kræn Bysted, Poul Krebs og Lasse & Mathilde indspillede de første plader. Først i Palles Quali Sound Studio lidt længere nede ad vejen ved Sønderholm, og siden i Stuk Ranch. I 2013 havde Stuk Ranch ikke fungeret som studie i mere end 20 år. Pinsemissionen havde ejet det i 90'erne og brugte den gamle landejendom til at afruse narkomaner. Der hang efter sigende stadig klistermærker med "Vær sej - sig nej", da Aalborgmusikeren Jens Varmløse genetablerede studiet omkring 2012. Jeg havde i årevis tænkt over, hvad der var blevet af Stuk Ran

Ugens album - uge 5 Townes Van Zandt: Flyin' Shoes Tomato 1978 / Fat Possum Records 2007 Børnene er kommet i seng, og stilheden har indfundet sig. Hvad er vel bedre selskab for en græsenkemand end Townes Van Zandts "Flyin' Shoes"? Intens, tilbagelænet og usigelig smuk på sine steder. Jeg blev introduceret til Townes af Steve Earle. Det var i 1997, Steve Earle & The Dukes gæstede Pumpehuset i København. Steve Earle spillede det meste af sit nye album, El Corazon, der også rummer hyldestsangen til Townes, Ft. Worth Blues. Townes var Steve Earles læremester og ven. Earle fortalte om at turnere i Europa i månederne efter Townes død i januar 1997. Han optrådte mange af de steder, hvor Townes næsten lige havde været, og flere steder hang der stadig plakater for vennen Townes. Det blev til linjerne  "and every place I travel through I find, some kinda sign, that you've been through." Nogle koncertgængere ville danse, men efter et par takter sto